Psalms 11 (BPH)
1 Til korlederen: En sang af David.Jeg stoler på Herren og søger hans hjælp.Hvorfor siger I: „Flygt op i bjergene som en fugl, 2 for de gudløse har spændt deres bue og lagt pilen til rette.De gemmer sig i mørket for at ramme de retskafne. 3 Hvad kan en gudfrygtig gøre, når al lov og ret er borte?” 4 Herren sidder i sit hellige tempel.Han regerer fra sin trone i Himlen.Han overvåger hvert menneske på jorden. 5 Han gennemskuer både de gode og de gudløse.Han hader dem, som elsker vold. 6 Han lader gloende kul regne ned over de onde,straffer dem med rygende svovl og en brændende vind. 7 Herren er god og elsker dem, der adlyder ham,de, som gør det gode, skal se hans ansigt.